Faciliteter
Klubhus
Rideklubben råder over et mindre hus, der har værelser indrettet som
sadelrum (ét til rideskolehestene og ét til private opstaldere), et foderrum,
et toilet, et køkken og en rytterstue med kantine.
Stald
Stalden er lille, men funktionel og med et godt miljø for de opstaldede
boksheste. Der er plads til i alt 6 bokse, men boksene er fleksible, hvorfor
boksene tages ned om sommeren for at skabe plads til flere spildtove.
Luksus løsdriftsskure
Alle vores folde er udstyret med et løsdrfitsskur med dybstrøelse, så
hestene altid kan komme i læ for vejret.
20 x 40 og 20 x 60 udendørsridebane
Helt nye ridebaner etableret i januar 2024 med toplag af ridebanesand
med sold.
Ridehal, 14 x 25 m
Vi råder over en mindre ridehal, der godt nok er lille, men til nøds kan
benyttes, når vejret er super ringe.
Fantastiske turmuligheder
Rideklubben ligger helt fantastisk, når det gælder rideruter i naturen.
Der er ruter for dem, der blot ønsker en kort skridttur, ligesom der
er ruter for dem, der nyder flere timers ridetur i alle gangarter.
Spring med fyld
I 2023 indkøbte klubben en helt ny springpakke med 7 spring,
PVC-fyld, vandgrav, vinger og "mur", som er til fri afbenyttelse
for klubbens ryttere.