Elevhestene

Vi går rigtig meget op i, at vores heste har det bedste liv, inden for de rammer et arbejde som rideskolehest giver dem.


Vi er meget opmærksomme på evt. adfærdsændringer, der kan vise tegn på ubehag, hvorfor det ikke er sjældent, at der sker små forandringer i undervisningen for at tilgodese vores rideskoleheste. 


Vi har et samarbejde med Lock Hestefysioterapi & -massage samt HS Horsemind, som med jævne mellemrum og ved behov gennemgår og behandler vores heste. 


Rideskolehestene går som udgangspunkt i løsdrift, men kommer på boks om natten, hvis den individuelle hest har behov for dette.


Hestene fodres med foder fra Nordic Horse og har fri adgang til kvalitetshø om vinteren og døgnfold på store grønne folde om sommeren. Har den enkelte hest behov for tilskud af hvilken som helst art, så får den også dette. 


Hestene har fast besøg af smed hver 8. uge og har hvert år besøg af tandplejer Ole Gustavsson. Derudover får alle heste gennemgået deres sadel ved sadelmager Frank Kähler, Kähler Sadelmager.